Skatteforhold ved indtægter fra netbalanceringsydelser: Det skal du vide
Har du et energianlæg, som bidrager til elnettet via netbalanceringsydelser? Så er det vigtigt at kende reglerne for beskatning af indtægterne herfra. Her får du en oversigt over de vigtigste skatteregler:
-
Skattefri grænse for indtægter
Indtægter fra netbalanceringsydelser er skattefrie op til 7.000 DKK pr. myndigt medlem af husstanden om året. For en husstand med to myndige personer betyder det, at I samlet kan opnå skattefri indtægter på op til 14.000 DKK årligt. -
Indberetning af overskydende indtægter
Hvis de samlede indtægter overstiger den skattefri grænse, skal du selv indberette den overskydende del til SKAT som skattepligtig indkomst. -
Fradrag for renteudgifter
Hvis du har finansieret anlægget med et lån, kan renteudgifterne på lånet trækkes fra i din skattepligtige indkomst, hvilket reducerer din samlede skattebyrde. -
Eget forbrug er skattefrit
Den energi, du selv forbruger fra anlægget, er helt skattefri og skal ikke indberettes.
Eksempel på skatteberegning for netbalanceringsydelser
Lad os tage et eksempel for at illustrere:
En husstand med to myndige personer har:
- En skattefri grænse på 14.000 DKK (2 x 7.000 DKK).
- Årlige indtægter fra netbalanceringsydelser på 17.000 DKK.
De skal derfor rapportere den overskydende indtægt på:
17.000 DKK - 14.000 DKK = 3.000 DKK.
Hvis vi antager en skattesats på 50 %, vil netto skatteudgiften være:
3.000 DKK x 50 % = 1.500 DKK.
Det er husstandens ansvar at indberette denne skattepligtige indtægt til SKAT.
Ved at kende reglerne for beskatning af indtægter fra netbalanceringsydelser kan du sikre, at du overholder lovgivningen og optimerer din økonomi. Dette er en vejledende feedback, som vi har fået fra SKAT, og det kan ikke ses som bindende. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere rådgivning, anbefaler vi, at du kontakter SKAT eller en skatterådgiver.